Sabber – en original papirklipper.
450,00 kr. inkl. moms.
Med saksen frembragte Sabber (1938-2005) de mest fantasifulde og finurlige papirklip af mennesker, dyr og underjordiske trolde. Andre klip var nærmest Storm P.-agtige. Ofte sad han samtidig og fortalte historier, og når fortællingen nærmede sig sin slutning, begyndte han at folde papirklippet ud – og frem dukkede det fortalte eventyr som et papirklip.
Jens Jakob Sabber Jensen (1938-2005), bedre kendt som Sabber, var en dansk kunstner og papirklipper.
”Sabber – en original papirklipper” fortæller for første gang historien om denne usædvanlige person, som kom fra et fint borgerligt landsretssagfører-hjem i Birkerød, der blev ramt af en skandale. Den sårbare dreng slap for skolegang, mens papirklipperiet greb om sig – og førte til Sabbers første sæson i Tivoli som papirklipper. Siden fulgte en kamp for at overleve af sin kunst – og den kamp førte ham til Bornholm, hvor alle kendte ham i 1980’erne og 1990’erne. Især folkesagnene og klip om de underjordiske trolde fyldte meget. Samtidig udstillede Sabber imponerende kunstværker i både Danmark, Norge, Rusland, Tyskland, Schweitz og Litauen, og nåede sit højdepunkt i Rom – side om side med H.C. Andersen.
Forfatter : Brian Christensen.